SENIOR KOMPETENCER INDEN FOR HR OG B2B MARKETING
– når I har brug for dem
MePeople hjælper mindre og mellemstore virksomheder, der har brug for erfaren HR- eller marketingkompetence, men ikke nødvendigvis en fuldtidsfunktion.
Jeg hjælper både strategisk og operationelt og kan træde ind som en fleksibel del af organisationen i en periode, omkring en konkret opgave eller nogle timer om ugen.
HR & organisation | B2B marketing & kommunikation
HR der understøtter forretningen
God HR handler ikke om flest mulige processer og politikker. Det handler om at skabe de rigtige rammer for medarbejdere, ledere og organisation og samtidig sikre, at virksomheden har styr på de nødvendige områder.
Jeg hjælper virksomheder, der ikke har en intern HR-funktion, eller som har brug for ekstra erfaring og kapacitet. Det kan være som fast ekstern HR Partner eller i forbindelse med konkrete opgaver inden for eksempelvis organisationsændringer, ledelsessparring, medarbejderudvikling, løn, ansættelser, trivsel eller HR-processer.
B2B marketing med fokus på forretningen
B2B marketing skal gøre virksomheden tydeligere på markedet og understøtte salg og forretning.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe retning, struktur og sammenhæng i deres marketing og kommunikation – fra positionering og budskaber til website, LinkedIn, salgspræsentationer, kundekommunikation og messer.
Jeg kan både udvikle strategien og tage ansvar for eksekveringen.
.Erfaring uden en fuldtidsansættelse
MePeople er for virksomheder, som har brug for senior kompetencer og handlekraft, men som ønsker en fleksibel løsning.
Jeg har mange års erfaring med HR, ledelse, marketing og kommunikation fra både danske og internationale virksomheder og har arbejdet tæt sammen med ledelser, ledere og kommercielle organisationer.
Jeg er vant til hurtigt at sætte mig ind i en virksomhed, identificere hvad der reelt er behov for og omsætte det til konkrete løsninger.
Samarbejdet kan fx være:
Fast samarbejde Et aftalt antal timer eller dage om måneden som ekstern HR Partner eller marketingressource.
Projekt Hjælp til en konkret opgave eller et afgrænset projekt.
Interim Ekstra senior kapacitet i en periode, fx ved forandringer, vækst eller manglende ressourcer.



